Om politik og podcast 🧵
Jeg gav mig selv en opgave i dag: Prøv at udforske et meget tæt befolket marked med landets ypperste eksperter på tværs af medier.
Hvilke formater fungerer bedst?
Hvilke kommercielle modeller?
Lydidentitet. Stil. Interaktion. Længde. Etc.
Det kom der følgende tanker ud af
⬇️
Jeg gav mig selv en opgave i dag: Prøv at udforske et meget tæt befolket marked med landets ypperste eksperter på tværs af medier.
Hvilke formater fungerer bedst?
Hvilke kommercielle modeller?
Lydidentitet. Stil. Interaktion. Længde. Etc.
Det kom der følgende tanker ud af
⬇️
Comments
Podcast er utrolig subjektivt. 100 lyttere = 100 holdninger/vaner/præferencer.
⬇️
Jeg foretrækker få i studiet. Vidende og godt selskab.
Balance i panelet, så værten ikke bliver en lidt for ydmyg servekanon.
Derfor er JPs 'Under gulvtæppet' højt i mine præferencer.
I den aktuelle politiske agenda gjorde Marchen og Niels Th. Dahl mig klogere via hver deres styrker
⬇️
Betyder intet (for mig). Genstart er et fremragende format og fremragende eksekveret, men nĂĄr jeg vil ned i politik, sĂĄ tager en Klovborg-ost den tid, en Klovborg ost tager.
Snak alt det, der er væsentligt, men sørg for ikke at spilde lytternes tid
⬇️
Lav specials, hvor en gæst kan give oceaner af indsigt. Men i den ugentlige analyse vil jeg som lytter vælge MINE go-to-personer, som giver mig mest, og som jeg gerne vil være i selskab med - selv om det kan noget, når Mette taler med Hans
⬇️
Radioreklamer er et dårligt produkt. Og jeg gætter på, at det er en dårlig forretning i et dansk sprogområde, hvor 50.000 lyttere er en sjældenhed.
Vind kampen. Byg et publikum. Og kommercialiser eksklusivt, fremfor at have prerolls til håndører
⬇️
Vi har alle sammen haft vores måltidskasser og henført talt om at spare tid.
Jeg har ikke løsningen, men podcastlyttere er klar til, at vi fornyr genren. Måske stringente ad-reads. Måske selvironi. Aner det ikke, men her er en udfordring
⬇️