Meget lang 🧵 om fattigdom i Danmark
Hvert ĂĄr nĂĄr Danmarks Statistik (DST) kommer med nye tal for danskernes indkomster, puster det liv i debatten om fattigdom - og dermed ogsĂĄ i mange myter og misforstĂĄelser om emnet.
Jeg vil forsøge at opklare nogle af dem her.
#dkpol
Hvert ĂĄr nĂĄr Danmarks Statistik (DST) kommer med nye tal for danskernes indkomster, puster det liv i debatten om fattigdom - og dermed ogsĂĄ i mange myter og misforstĂĄelser om emnet.
Jeg vil forsøge at opklare nogle af dem her.
#dkpol
Comments
Sprogligt er fattigdom = dĂĄrlige materielle vilkĂĄr pga. pengemangel.
Der findes ikke noget objektivt svar pĂĄ, hvad "dĂĄrlige materielle vilkĂĄr" er. Derfor vil alle fattigdomsdefinitioner bero pĂĄ synsninger.
Det betyder bare IKKE, at der IKKE er danskere, som kan siges at have ”dårlige materielle vilkår” – som lever i fattigdom.
Det drejer sig fx om at springe måltider over, fordi man ikke har råd. Ikke at have råd til vintertøj. Eller ikke at have råd til et aktivt fritidsliv.
VIVE 👇
Voksne i fattigdom (jf. DST's def.) trives dårligere (VIVE 👇), og deres børn har dårligere fremtidsmuligheder (Kraka 👇)
DERFOR giver det mening at tale om dårlige materielle vilkår/fattigdom – også selvom andre ude i verden er langt fattigere.
Det mest benyttede mål for fattigdom herhjemme er DST's ’relativ fattigdom'. Det er det mål, der blev opdateret i sidste uge.
Her defineres man - groft sagt - som fattig, hvis man har en indkomst under 50 % af medianindkomsten.
På kort bane kan det give nogle spøjse effekter - fx kommer der flere fattige, hvis alle lønmodtagere får en lønstigning.
Generelt giver det dog mening med en relativ grænse. Fattigdom handler nemlig også om ulighed.